Finale mod Lyngby skal helst aflyses

Nedtælling: AGF’erne går efter at sikre oprykningen til Superligaen inden næstsidste rundes udekamp.

Artiklens øverste billede
AGF-målmand og anfører Steffen Rasmussen, i midten, ønsker ikke at kigge for langt frem. Han konstaterer bare, at AGF ikke har tabt de seneste 12 kampe i 1. division. Foto: Gregers Tycho

Der resterer syv runder af NordicBet Ligaen, AGF har lagt sig på en andenplads, Lyngby er blevet godt og grundigt distanceret med ni point, og nu handler det for AGF om at bevare forspringet. Og formentlig gå efter at have sikret oprykningen inden næstsidste runde. For da gælder det Lyngby på udebane.

Spekulationer, som AGF’s tilhængere formentlig sidder og sysler med i timerne mellem kampene. Men ikke noget, som AGF’s spillere bryder deres hjerner med i høj grad.

»Jeg tænker kun på, at vi skal vinde søndag mod Brønshøj, men jeg synes, det ser fornuftigt ud for os. Vi har været dygtige til at fokusere på den næste kampe og lade være med at kigge for langt frem. Det har givet os 12 kampe som ubesejret« siger AGF-anfører Steffen Rasmussen.

Helst i god tid

Men han og holdkammerater håber på, at en oprykning kan være sikret i god tid.

»Vi har da set, at vi skal møde Lyngby i næstsidste runde. Og vi havde nok troet, at det kunne blive en finale. Det bør der ikke være grund til, at det bliver. Vi skal gøre arbejdet færdigt, og det kan vi lige så godt gøre inden den kamp. Og det sker kun ved at vinde den næste kamp. Og så tager vi den næste derefter. Sådan skal vi fokusere,« betoner målmanden.

Midtbanespiller Danny Olsen holder ikke særskilt øje med Lyngbys præstationer, og hvordan situationen er for AGF fra uge til uge. Men han er villig til at regne højt.

»Lad os se: Vi er ni foran, der er 21 point at spille om. Så vi skal i hvert fald have 12 mere. Vi har en god målscore, så fire sejre burde være nok. Jeg ser ikke på, hvem Lyngby møder, og jeg aner ikke, hvem de møder næste gang. Jeg fokuserer kun på vores egne kampe. Men når de spiller dagen før os, så følger jeg lige med for at se, hvordan det går. Og så er det fint at tage til Vejle og vide, at vi kan spille frit. Det forvaltede vi godt,« mener Danny Olsen.

Ros til truppen

»Tidligere gik vi og så en del på Lyngby-kampen. Vi skulle jo indhente Lyngby, og i den andensidste kamp kunne vi nå dem. At det er sket så hurtigt, er bare fedt. Jeg synes, at truppen skal have ros for, at vi allerede har fået så mange point. Det er dejligt. Men vi kan ikke tillade os at slappe af,« siger Danny Olsen.

Mod to bundhold

I de næste runder skal AGF op mod Brønshøj, FC Roskilde og FC Fredericia. Brønshøj og FC Fredericia, som AGF spiller mod på hjemmebane, ligger begge i bunden, mens FC Roskilde tidligere har givet AGF problemer. Men tre kampe, der bør give fuldt udbytte.

»Et personligt mål for mig er, at kampen mod Lyngby ikke skal være spændende. Og det ser rigtigt godt ud i forhold til det allerede nu. Men det handler om, at vi fortsat skal vinde. Vi har i de kommende kampe modstandere, der på papiret er overkommelige, men tingene kommer ikke af sig selv. Det må vi ikke tro. Vi har stadig brug for en del point. Vi skal sætte os det mål, at vores oprykning skal ske så hurtigt som muligt,« siger Danny Olsen.

Forsvarsspiller Daniel Christensen har heller ikke tænkt sig at juble på forhånd, selv om AGF ligner en oprykker om ganske få uger.

»Det er hamrende kedeligt at høre på, men vi tager en kamp af gangen. Det er vores fokus. Det er skønt, at vi igen kan lægge yderligere afstand til Lyngby. Det er ekstremt vigtigt. Vi ved selv, hvordan det er at være det hold, der jagter. Man er tvunget til at vinde, og kører det ikke, så bliver det endnu sværere,« siger Daniel Christensen.

For venstrebacken ligger udekampen mod Lyngby langt ude i fremtiden.

»Vi ser kun på kampen mod Brønshøj. Kan vi lave et godt resultatet der, så skal de to hold lige under os mødes, og så kan vi forhåbentlig øge yderligere eller holde den afstand, vi har nu. Det vil være dumt at se længere frem. Vi har været gode til i foråret at holde fokus. Vi har ikke kigget på stillingen, og vi har ikke ladet os rive unødigt med. Vi behøver ikke flyve højt, bare fordi vi er inde i en god stime. Tidligere i AGF kunne det måske være sådan, at man kunne det hele efter et par sejre. Vi har fundet et fint niveau. Det stiger os ikke til hovedet. Det er vigtigt for os, og det kommer vi længst med,« påpeger Daniel Christensen.

Artiklens emner
AGF

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Artiklens emner

Her kan du se de emner, som indgår i denne artikel.

Ønsker du at følge et eller flere af dem, kan du klikke

Emnet findes nu på en liste under punktet Mine emner i menuen.

Du kan også tilgå listen ved at klikke på Se de emner du følger herunder.

Mine emner kræver minimum Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du følge emner og få besked, når der er nyt.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Teknisk fejl

Emnet kunne ikke følges, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Tilvalg

KØB!

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.