Jacob Nielsen mærkede søndag aften for alvor den positive side af jobbet som AGF-direktør, da han sammen med 13.500 tilskuere så sit hold vinde 2-1 i arvefjendeopgøret mod Brøndby.
Efter et år i jobbet, et år tilbragt i mere ydmyge rammer i 1. division, eksploderede stadion i en sejrsrus, der for de fleste Superliga-klubbers vedkommende ville være et mesterskab værdigt.
Kæmpedrama da AGF besejrede Brøndby
- Folk kommer hen til mig, og de er selvfølgelig glade. Der er en eufori, men det kommer også af den måde, kampen slutter på, siger Jacob Nielsen dagen efter premieresejren.
- Brøndby presser helt vildt på, bolden ryger rundt i feltet, de får et mål annulleret. Det hele vækker nogle minder om dengang i 1996, hvor Mogens Krogh udligner til 3-3 til allersidst og Brøndby vinder mesterskabet. Jeg var også på stadion dengang.
- De ting lagt sammen gør, at folk reagerer, som de gør. Fansene har gået meget igennem i de sidste halvandet år. Så det var fantastisk. En rigtig god kamp.
- Men når nogle fans på tribunen synger om mesterskabet, så forstår alle forhåbentlig ironien. Der er ingen i Aarhus, der misforstår det. Det er alle andre, der misforstår vores selvironi.
- Og hvis der virkelig er nogle fans, der tror på, at vi vinder mesterskabet, så må jeg få talt med hver enkelt af dem hen over sommeren - eller få dem undersøgt, ironiserer Jacob Nielsen.
Se målene fra AGF-Brøndby her:
Den gamle AGF-tendens med, at en enkelt sejr - for ikke at sige to eller tre - skaber urealistiske forventninger, er ikke desto mindre noget, som Jacob Nielsen arbejder på at mane i jorden. Det er nærmest en del af jobbeskrivelsen, får man indtryk af.
- Når den slags tanker dukker op, så er det ironisk ment. Men pressen griber ud efter det. Der må pressen også blive realistiske. Men det er også et spørgsmål om kommunikation fra vores side. Som nu i det her interview. Det er noget, vi skal arbejde med, og det gør vi også i ledelsen, både Morten Wieghorst (cheftræner, red) og Jens Andersson (sportschef, red), siger Jacob Nielsen.
Debutant fik gåsehud: Derfor skiftede jeg til AGF
Som Randers-direktør har Jacob Nielsen i årevis kunnet betragte AGF fra sidelinien, og han kan da godt få øje på, hvor der er begået fejltrin af tidligere tiders ledelse i klubben - fejltrin, som har skabt urealistiske forventninger.
- Cheftrænere har tidligere talt om guld. Jeg kan huske, at både Erik Rasmussen (2009/10, red.) og Sören Åkeby (2004/05, red.) talte om guld. Det ville jeg have taget klart afstand fra, hvis jeg havde været i ledelsen på det tidspunkt.
- Der er kun én klub i Danmark, der kan sige den slags, og det er FCK. Så er der andre, der kan gøre sig realistiske forhåbninger. Og så er der dem, der er langt fra. Vi er en af de klubber, der er langt fra, konstaterer Jacob Nielsen, der kan se tre grunde til, at AGF de sidste knap 20 år ikke har haft et hold, der kunne blande sig i topstriden i dansk fodbold:
1) Faciliteter
Både stadion og træningsanlægget er ikke en dansk storklub eller topklub værdig. Det arbejdes der på. Men det er ikke noget, vi lige har fundet på, at der skal gøres noget ved. Det er et arbejde, den tidligere ledelse har sat i gang.
2) Driftsøkonomi
I forhold til klubbens størrelse har det sportslige budget ikke været stort nok. Når man kigger på det sportslige budget, så ligger det mere eller mindre i samme størrelsesorden som klubber som Esbjerg, Randers, Viborg, SønderjyskE. På den baggrund er det egentlig ikke så mærkeligt, at man har ligget og kæmpet omkring nedrykningsstregen. Det har de andre også. Der er blevet brugt penge på mange andre ting end det sportslige. Det er en af mine kerneopgaver at få gjort noget ved det.
3) Kultur
Det er ikke noget, man ændrer hen over natten. Men der har været en tendens til storhedsvanvid i AGF. En selvforståelse, der ikke har matchet realiteterne. Vi skal være ydmyge. Det er væsentligt at få arbejdet med.
