»Jeg er ikke et problembarn«

Midt i talestrømmen stopper han op. Han står og fortæller om, hvor hårdt arbejde det kræver at få AGF tilbage i Superligaen.

»Hvorfor snakker jeg om det? Jeg er her jo ikke mere.«

Osama Akharraz, 23-årig AGF-spiller, gav i forrige weekend sit hjemmepublikum fingeren. I frustration. Fra tribunen kom der grove racistiske tilråb fra en enkelt tilskuer ned mod danskeren med marokkanske forældre.

Ukvemsordene fortalte han ikke om til AGF-direktør Jacob Nielsen og træner Morten Wieghorst, som gav Osama Akharraz en skriftlig advarsel.

Torsdag aften meddelte Morten Wieghorst så, at klubben og Akharraz var enige om at lede efter et nyt sted til Akharraz, der dermed havde spillet sin sidste kamp for klubben.

Nu står han her, Osama Akharraz har trænet med førsteholdet, mens reserverne er på vej til Viborg for at spille kamp. Så Osama Akharraz er ikke persona non grata i AGF.

Han pjatter stadig med holdkammeraterne ude på banen, han får stadig ros af angrebstræner Flemming Povlsen efter en fiks 1-2-kombination, der fører til mål. Han – og klubben – er forbløffende afklaret.

Flere episoder

I løbet af de to og et halvt år, Osama Akharraz har været ansat i AGF, har han et par gange måttet forklare sig. Først over for daværende træner Peter Sørensen, der indskærpede, at den tidligere Brøndby-spiller skulle møde til tiden og i øvrigt stramme sig an. Han har også luftet sin skuffelse over AGF på Twitter, og han har udtalt, at det var bestyrelsens skyld, at AGF rykkede ned.

Uheldig afslutning

Selve sagen med de racistiske tilråb og den skriftlige advarsel vil han ikke tale om. Det har han lagt bag sig. Han kalder det uheldigt, at det ender, som det gør for ham i AGF.

»Der har været mange episoder med mig, noget har været rigtigt, andet har ikke været rigtigt. Der har været skrevet en del negativt, som jeg ikke kan genkende. Man har givet mig prædikatet problembarn, og det er jeg overhovedet ikke. Spørg samtlige holdkammerater, hvordan jeg er i omklædningsrummet. Jeg er en meget stille type. Jeg synes, man skal være varsom med at sætte prædikater på folk. Seriøst, det er fra hjertet af: Jeg er slet ikke ude på at lave problemer. Jeg kan godt se, at jeg har dummet mig mange gange. Det kan være med udtalelser, men jeg har det sådan, at når folk kender mig, så ved de, at det ikke er det, jeg mener. Jeg taler fra hjertet og ikke fra hjernen.«

Har du fortrudt dit skifte til AGF?

»Nej, slet, slet ikke. Jeg har været rigtig glad for at flytte herover. Jeg fik muligheden for at vise mig frem. Jeg kunne været blevet i Brøndby, men valgte at tage dette skridt, fordi jeg følte, at jeg ville ud og prøve mig selv af og stå på egne ben. Jeg har følt, at jeg har udviklet mig meget som spiller og menneske.«

Hvor ser du din karriere gå hen?

»Jeg vil gerne til udlandet. Skal en klub hente mig, så skal det være for det, de har set tidligere. Hvad jeg kunne tidligere, og som jeg stadig kan, men som ikke er kommet frem på det seneste. Jeg mener, at jeg har vist højt niveau, da jeg var bedst. Og det er det, en klub skal se. Jeg tror og håber på, at der sker noget i dette transfervindue. «

Med de sager, du har været i, har du følt dig misforstået?

»Ja, mange gange. Jeg er ikke så utilregnelig, som nogle folk tror. Jeg lytter og har respekt for mange ting. Men der har været episoder, hvor jeg har følt mig ramt eller ikke respekteret, og så viser jeg mig selv frem, viser hvem jeg er og holder fast i det. Sådan er jeg. Jeg er meget ærlig. Hvis noget generer mig, så siger jeg det ligeud. Så kan det godt være, det får konsekvenser for mig. Sådan er jeg. Der er ingen grund til at pakke det ind. Jeg står ved det, jeg har gjort. Og selvfølgelig undskylder jeg, hvis det er gået ud over andre. Sådan er det.«