De kom til at hoppe og springe

Fodbold: En af efterårets vanskeligste udekampe blev overstået med held. AGF vandt 2-1 i Horsens.

Artiklens øverste billede
Kim Aabech styrtede ud til AGF’s fans for at lade sig hylde efter scoringen til 2-0. Foto: Thomas Emil Sørensen

»De kommer til at hoppe og springe,« lovede AC Horsens-træner Bo Henriksen i kampprogrammet inden opgøret mod AGF. Han holdt ord.

I de første 10 minutter af kampen forsøgte AC Horsens-spillerne med Steffen Kielstrup i spidsen at kvase modstanderne.

Hjemmeholdet forsøgte at tage Daniel Christensen ud af spillet, men AGF’s venstre back rejste sig hver gang og spillede videre, og da dommer Jørgen Daugbjerg havde smidt et gult kort i hovedet af Steffen Kielstrup, der efter fem minutters spilletid forsøgte at skubbe AGF-backen David Cortés ud af stadion, var linjen lagt.

Anderledes stil

Modpolerne symboliseret af Bo Henriksen, AC Horsens-træner, som de seneste sæsoner har skabt små mirakler i Brønshøj Boldklub uden ret store midler.

Bo Henriksen stod stort set hele kampen og råbte og gestikulerede ud mod sine spillere for at opildne dem til fight, så det lange nakkehår svingede fra side til side.

Få meter derfra, den noble, kortklippede Morten Wieghorst, der insisterer på, at fodbold er et smukt spil, der bedst udføres langs jorden ud fra devisen om, at har vi bolden, kan de andre i det mindste ikke score.

Men Morten Wieghorst, der kender til hårdt, fysisk spil fra sin tid i skotsk fodbold, havde ikke fået dårlige nerver at af se sine spillere hoppe og springe for at undgå de bidske tacklinger fra hjemmeholdets tændte spillere.

»Vi havde talt om, at de ville forsøge at kyse os. De lavede frispark og kom for sent, og så var det op til dommeren at skride ind, og det gjorde han over for Steffen Kielstrup i starten. Det var på sin plads. Men jeg synes, at vores spillere skal have ros for ikke at blive kyst. De rejste sig op igen og spillede videre. Så det lykkedes ikke AC Horsens at skræmme os,« sagde Morten Wieghorst.

Han havde valgt at give genvalg til Alexander Juel Andersen og Nicolai Johannessen i midterforsvaret, efter at de to havde spillet sammen i 45 minutter i pokallampen mod Hobro i torsdags. Og duoen – og det øvrige hold – gav ikke mange chancer væk.

De gik til den, ikke?

Kim Aabech, AGF-angriber, om AC Horsens’ spillestil.

»Vi var meget disciplinerede, og der var stort fokus fra alle. Vi vidste, hvad AC Horsens ville forsøge at gøre mod os i starten af kampen, og det fik vi fuldstændig taget brodden af. Det kan man tilskrive en stærk holdindsats, men også et centerforsvar, der spillede stærkt. Vi havde en ny konstellation, der var en solid base. Vores centrale midtbane dækkede godt af også, og var med til at samle andenboldene op. Vi havde styr på det,« konkluderede AGF-træneren.

Seks mål i syv kampe

Kim Aabech scorede sit sjette mål i syv kampe, da han bragte AGF foran med 2-0. han havde ros til kampens dommer.

Jeg synes, at vores spillere skal have ros for ikke at blive kyst. De rejste sig op igen og spillede videre. Så det lykkedes ikke AC Horsens at skræmme os.

Morten Wieghorst, AGF-træner

»De gik til den, ikke? Men vi ved, hvad Bo Henriksen står for, at de ville klaske til den, men det var godt at se en dommer, der tog fat og hurtigt fik givet et par gule kort. Det var godt for os. Vi formåede at lægge det fra os, og spille os ud af presset. Vi kom frem til mange store chancer og det var vel først til sidst, de blev lidt farlige,« sagde Kim Aabech.

Han og holdkammeraterne lod sig ikke provokere af modstandernes aggressive stil.

»Det er selvfølgelig irriterende, at der bliver lavet så mange frispark. Men så er det var bare skønt, at vi fik puttet to ind, så vi kunne slippe herfra med tre point. Det var en ekstrem vigtig kamp. Vi har en kamp i baghånden, så det var en seks points-kamp. Nu er vi tre foran AC Horsens og har en kamp i hånden. Lyngby vandt, så det er os, Lyngby og Viborg, der ligger og roder rundt i toppen. Et par sejre i de næste kampe, så begynder det at se godt ud,« kom det fra AGF-angriberen, som efter sit mål benede ud til de medrejsende AGF-fans og hev trøjen af.

Det kostede et gult kort.

Man skal da juble

»Man skal jo juble, og det skal ikke altid være så kedeligt. Jeg havde lovet et par stykker hjemme i København at trøjen ville ryge af og op på hjørneflaget, hvis jeg scorede. Det løfte var jeg nødt til at holde,« grinede Kim Aabech.

De tre point sender AGF op på andenpladsen i NordiBet Ligaen, og AGF har desuden en udsat kamp mod Lyngby i hånden.

»Sejren var vigtig. Det er fint, at vi er nummer to og over stregen, men jeg kigger ikke så meget på stillingen, men mere på, at det er tæt i toppen. Det er mere på den facon, at det var vigtigt. AC Horsens har haft vind i sejlene, og klubben ser sig selv som oprykningskandidat, og når vi så kan vinde på udebane, er det meget glædeligt. Det var en kontrolleret måde, vi vandt på, og det var vel først efter 1-2, at der kom lidt spænding ind i kampen. Det var en rigtig god udesejr,« lød det fra AGF-træner Morten Wieghorst, hvis spillere kom til at hoppe og springe.

Men mest af glæde.

Artiklens emner
AC Horsens
AGF

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Artiklens emner

Her kan du se de emner, som indgår i denne artikel.

Ønsker du at følge et eller flere af dem, kan du klikke

Emnet findes nu på en liste under punktet Mine emner i menuen.

Du kan også tilgå listen ved at klikke på Se de emner du følger herunder.

Mine emner kræver minimum Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du følge emner og få besked, når der er nyt.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Teknisk fejl

Emnet kunne ikke følges, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Tilvalg

KØB!

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.