1. Division -AGF's Hulk: Målet er spilletid
2015-04-02 09:22:01
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

AGF's Hulk: Målet er spilletid

Marcus Solberg har siddet ude hele sæsonen med en skade, men nu er den 20-årige AGF-angriber endelige klar til comeback.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Marcus Solberg, i AGF bedre kendt som Hulk, fik en del spilletid i AGF's nedrykningskamp sidste forår. I alt otte kampe blev det i Superligaen til i sidste sæson, men i 1. division har han endnu ikke fået en eneste kampe.

Skader har således holdt Hulk ude siden i sommer, men nu er han endelig klar til comeback.

- Det har været hårdt at komme i gang igen efter så lang tid, men fra dag til dag kan jeg mærke et fremskridt, siger Solberg til bold.dk.

- Der er ingen grund til at gå og være nervøs for at blive skadet igen, det får man ingenting ud af. Jeg har genoptrænet rigtig hårdt, og har styrket mig endnu mere, så jeg tænker kun fremad.

Solberg har fået et par reserveholdskampe, og han er i truppen til dagens kamp mod FC Roskilde.

- Jeg forventer, at jeg kommer til at træne rigtig meget i den kommende tid. Jeg vil træne fuldt med hver gang. Og så forventer jeg, at jeg beviser over for træneren, at jeg skal have noget spilletid i foråret, siger Solberg.

- Jeg tager et skridt for skridt, og at jeg er i truppen til kampen mod FC Roskilde er et skridt på vejen. Det betyder, at jeg ved træningen har vist noget, og det er jeg glad for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

AGF har i truppen rigtig mange angribere, men Solberg spekulerer ikke ret meget på konkurrencen.

- Der er mange angribere i truppen, men det gælder bare om at være bedre end de andre til træning. Det er det eneste, jeg kan gøre lige nu. Jeg skal holde mig skarp og skadesfri, og så regner jeg da også med, at jeg kan få noget spilletid, siger Solberg.

20-årige Marcus Solberg har i alt spillet 12 Superligakampe for AGF.

jesper@bold.dk


Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

3 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce