Milliardbeløb fra potentielt kriminelle bagmænd er strømmet gennem Danske Banks filial i Estland i så stort omfang, at det overstiger bankens tidligere antagelser.

Det fortæller topchef Thomas Borgen på baggrund af foreløbige resultater fra bankens interne undersøgelser, der har været i gang i ni måneder og ventes afsluttet til september.

- Der er ingen tvivl om, at omfanget ser ud til at være større end det, vi tidligere har antaget, siger han til DR Nyheder.

Skandalen er i løbet af det seneste halvandet år blevet afdækket bid for bid af avisen Berlingske, der har fået adgang til store datafiler med tusindvis af mistænkelige transaktioner - en del af dem via Danske Banks filial i Estland.

Ifølge Berlingske er mindst 25 milliarder kroner - mange af dem sandsynligvis sorte - fra Rusland og fra regimet i Aserbajdsjan strømmet gennem Danske Banks filial i den estiske hovedstad Tallinn i årene fra 2010 til 2014.

Thomas Borgen, der var chef for bankens udenlandske aktiviteter fra 2009 til 2012, vil dog ikke sætte beløb på omfanget endnu eller bekræfte de 25 milliarder kroner.

- Nu må undersøgelsen køre sin gang, og når vi har noget mere klarhed, så vil vi kunne bekræfte eller afkræfte det, men omfanget ser noget større ud end det, vi først antog, siger han.

FN-stridig våbenhandel

Udtalelserne fra topchefen for landets største bank kommer i forlængelse af DR og Berlingskes afdækning af en Danske Bank-kundes rolle i forbindelse med et forsøg på våbensmugling fra Nordkorea i 2009.

Se hele indslaget her.

Forsøget på at smugle 35 ton våben fra Nordkorea med et fragtfly til Iran var et af de hidtil værste brud på FN-sanktionerne mod Nordkorea. Og et af de centrale selskaber i våbenhandlen var stråmandsselskabet SP Trading Ltd. med konto hos Danske Bank i Estland.

Våbenhandlen blev bremset af myndighederne i Thailand, da flyet blev stoppet under en optankning i Thailands hovedstad Bangkok i december 2009.

FN konkluderede senere, at kontoen i Danske Bank ganske vist ikke blev brugt til overførsler i forbindelse med den mislykkede våbenhandlen. Men kontoen blev til gengæld brugt til mistænkelige overførsler med et selskab på De Britiske Jomfruøer, som ifølge FN tydede på hvidvask.

Thomas Borgen kan ikke kommentere på enkeltkunder eller enkelttransaktioner. Men i lyset af denne og de andre hvidvasksager i banken siger han:

- Men det er klokkeklart, at vi har haft kunder, vi aldrig skulle have haft, og at der er gennemført transaktioner, som vi skulle have stoppet.

Direktør sagde op i april

Danske Bank har selv søsat to interne undersøgelser om den manglende kontrol af kunder og pengestrømme i den estiske filial.

Den ene undersøgelse, som advokatfirmaet Bruun & Hjejle står for, handler om bankens ledelseskultur - hvem vidste hvad og hvornår i de år, hvor de mistænkelige transaktioner fandt sted.

I den anden undersøgelse zoomer banken ind på transaktioner helt tilbage til 2007, hvor Danske Bank-koncernen overtog filialen i Estland som en del af opkøbet af finske Sampo Bank.

Begge undersøgelser skal være afsluttet senest til september.

Men allerede i april i år tog Lars Mørch, der var medlem af direktionen i Danske Bank og ansvarlig for den baltiske forretning efter 2012, konsekvensen og sagde sin stilling op.

I forbindelse med samme udmelding fra banken erkendte bestyrelsesformand Ole Andersen, at banken burde have igangsat grundigere undersøgelser af forholdene i den estiske afdeling på et tidligere tidspunkt end i 2017, hvor de to undersøgelser blev sat i gang.

Thomas Borgen erkender også, at han personligt har svigtet, når banken er rullet ind i så mange hvidvasksager.

- Ja, der er ingen tvivl om, at jeg må eftergå, hvad jeg har gjort, ikke gjort og hvad jeg skulle have gjort bedre.

Når du siger, du selv har svigtet, er du så stadig den rette mand til at stå i spidsen for Danske Bank?

- Det er klart, at jeg kunne træde til side, hvis det ville løse sagen, men jeg føler også, at det er at vise ansvarlighed at tage banken igennem denne situation, siger Thomas Borgen, som altså agter at forblive som bankens topchef, så længe bestyrelsen bakker ham op.

Danske Bank tjente formuer - overhørte advarsler

Berlingske har tidligere beskrevet, at det danske finanstilsyn allerede i 2012 spurgte Danske Bank, hvordan banken håndterede »højrisikokunder i Danske Bank Estland«. Danske Bank svarede dengang, at der skam var styr på både kunder og kontrolsystemer.

I 2013 kom der flere interne advarsler, og i december det år sendte en whistleblower en rapport til et medlem af direktionen i København med informationer om, at banken havde "brudt talrige regler" og sandsynligvis havde "assisteret med hvidvask", ifølge Berlingskes gengivelse af whistleblower-rapporten.

Men den øverste ledelse brugte det ikke som anledning til at få ryddet op i de udenlandske kunder i Estland. Først da det estiske finanstilsyn i flere omgange i 2014 og 2015 kritiserer bankens manglende hvidvaskkontrol, blev konsekvensen taget, og afdelingen med de udenlandske kunder blev så lukket ned ved udgangen af 2015.

Finanstilsynet herhjemme offentliggjorde i begyndelse af maj i år en redegørelse, der rummer otte påtaler og otte påbud over det manglende ledelsesansvar i sagen hos Danske Banks top i København. Men altså ingen bøder til landets største bank.

Redegørelsen viste, at 35 procent af filialens overskud i 2012 kom fra russiske kunder, som kun udgjorde otte procent af det samlede antal kunder.

Og cirka to procent af Danske Bank-koncernens overskud kom fra Estland i 2013, selv om filialen kun udgjorde 0,5 procent af den samlede forretning.

På trods af, at den estiske økonomi på det tidspunkt stadig var ved at rejse sig fra den verdensomspændende økonomiske krise, fik det ikke ledelsen i Danske Bank til at granske årsagerne til den store indtjening i Estland, som blev skabt ved de mange mistænkelige pengeoverførsler i dollar.

- Der er ingen tvivl om, at summen af flere indikationer tilsiger, at vi skulle have gjort det hurtigere og dybere. Problemstillingen var, at vi fik ingen rapporter (fra Estland, red.), som tilsagde, at vi havde kunder, vi ikke skulle have haft, eller at vi ikke gjorde det, vi skulle have gjort i forhold til transaktioner, siger Thomas Borgen.

Samtidig siger chefen for finanstilsynet i Estland, Kilvar Kessler, til 21Søndag, at de udenlandske kunder samlet set stod for "størstedelen" af Danske Banks indtjening i Estland. I nogle af årene gav disse kunder en indtjening på op mod 30 millioner euro - svarende til 220 millioner kroner, ifølge Kessler.

Hvidvask på Folketingets dagsorden i dag

Den tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har tidligere sagt om hvidvasksagen, at der har været tale om et "utilgiveligt ledelsesvigt" i Danske Bank.

Det erkender Thomas Borgen.

- Der er ingen tvivl om, at vi har skuffet samfundet. Vi har skuffet os selv, og det, som har fundet sted, skulle aldrig have fundet sted i en institution af Danske Banks størrelse og kvalitet. Det beklager vi dybt, og det er min opgave nu at sørge for, at det aldrig finder sted igen, siger han.

Den nye erhvervsminister, Rasmus Jarlov (K), skal i samråd om hvidvasksagen mandag klokken 10.30.