Er Employee Advocacy blevet den nye måde at kede dit netværk ihjel på?

Er Employee Advocacy blevet den nye måde at kede dit netværk ihjel på?

Hvad er det lige der sker med det der Employee Advocacy? Efter at have set ét opslag for meget om en virksomheds fine finansielle overskud, er jeg ved at blive en smule skuffet.

Jeg forstår ikke, hvorfor der er så mange virksomheder der blot har valgt at engagere deres medarbejdere i at dele kedelige pressemeddelelser. Nogle steder gives der ovenikøbet point for det! Ja, du hørte rigtigt. Nogle af de digitale platforme der engagerer medarbejdere i at dele indhold giver simpelthen point for at kede sit netværk med opslag som: "Se hvor mange penge vi har tjent" eller "Se hvor gode vi er ved miljøet" med et link til et årsregnskab eller CSR rapport.

Internt i virksomheden kan man slet ikke få armene ned, for man måler på ting som "potential reach" hvilket man kan blive helt høj af. For der er tale om rigtig mange mennesker - der potentielt kunne have set opslaget. Og så kører man ellers bare derudaf med drønkedeligt content som giver et stort potential reach.

Det skal siges, at jeg ikke har noget imod de gode digitale employee advocacy platforme der eksisterer på markedet. De kan ikke gøre for det. De faciliterer blot det indhold der lægges på platformene.

Det jeg derimod gerne vil bede jer, der arbejder indenfor Kommunikation, PR, Markedsføring, HR Talent acquistion og lignende, er at stoppe op og tænke lidt over, hvad det er i sender ud til - potentielt - millioner af mennesker.

Fem ting du kan gøre anderledes i morgen

Drop masserne. Tænk i nicher.

1) Drop det der med at tænke på hvor mange I kan nå. Tænk over om I når de rigtige. Tænk nicher i stedet for masser. Alt for meget indhold er produceret for masserne og det bliver derfor sjældent relevant for nogen. 

Få nu fingrene væk fra det tastatur. Lad medarbejderne lave indholdet.

2) Lad jeres medarbejdere producere indholdet frem for jer selv. Definér nogle temaer der kan være interessante for forskellige målgrupper og som styrker fortællingen om jeres brand. Tag så skridtet videre og lad medarbejderne skabe indholdet - ikke kun dele det I producerer. Tiderne hvor alt skal være glossy og perfekt er forbi. Get over it, spar nogle penge på de konsulentbureauer der laver jeres content og brug dem på at hyre en person der kan hjælpe medarbejderne med at fortælle nogle spændende historier fra deres hverdag, der kan inspirere mennesker udenfor organisationen.

Jagt noget andet end eventyret "potential reach"

3) Mål andet end reach. Det er i princippet fuldstændig ligegyldigt om I når mange mennesker. Hvis det er det eneste I måler på, så er det jo alligevel jer selv der har lavet en eller anden lommefilosofisk algoritme om, at hvis I når mange, så fører det til at rigtig mange flere synes om jeres virksomhed. Men gør de det? Får I flere kunder? Er der flere der søger jobs hos jer? Find ud af, hvad det er I vil opnå med de opslag i laver og mål på det. Reach er ikke nok.

Employee Advocacy er mere end sociale medier

4) Husk på, at employee advocacy også handler om, at sikre at medarbejderne kender til virksomhedens serviceydelser/produkter. Utroligt nok er der masser af virksomheder der slet ikke tilbyder nogen form for rabatter eller gratis ordninger ifht virksomhedens ydelser. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange mennesker der arbejder for virksomheder, blot for at gå ned i supermarkedet og købe konkurrentens produkt fordi det er billigere. Og det er vel den ultimative form for employee advocacy...

Herudover handler det også om, at give mmedarbejdere mulighed for at agere ambassadører for virksomheden ved eksempelvis at lade dem holde foredrag på konferencer. Her kan de dele ud af deres viden om deres arbejde i virksomheden. Det er win-win, for medarbejderen får et større netværk, ny inspiration på konferencer der ikke koster noget at deltage i, lærer at holde gode foredrag - samtidig med at virksomheden får styrket sit brand. Personligt har jeg arbejdet for virksomheder, der ha givet mig mulighed for at holde indlæg i det meste af verden. Der er ingen tvivl hos mig om, at det har været win-win.

Employee Advocacy er et resultat af et godt arbejdsmiljø

5) Sidst men absolut ikke mindst handler employee advocacy i første omgang om at skabe det jeg vil kalde for - undskyld mig for at bringe endnu en engelsk term på banen - Employee Experience. Hvis oplevelsen på arbejdspladsen er ad h..... til gider man jo ikke dele noget om virksomheden alligevel. Så få styr på et ordentligt arbejdsmiljø. Hvis ikke det er på plads så brug pengene på at få styr på det først frem for at købe dyr sminke.

Vær modig!

Jeg er generelt bekymret for, at organisationer ikke forstår at bruge de nye teknologiske muligheder på en ny måde. Lige nu virker det som om rigtig mange blot kopierer deres måde at arbejder på over på de nye teknologiske platforme. Det kræver noget helt andet. Jeg forstår godt, hvis det kan være frygtindgydende og at der er risiko for at begå fejl. Men risiko er det nye sort - og da der alligevel ikke er nogen der ved 100 % hvad der er det rigtige at gøre i denne her nye, hyperkomplekse verden, er det bare med at komme i gang og prøve nye ting af. En nyhed om, at I har scoret et nyt rekordoverskud får ihvertfald ikke mig op af stolen.

Jeg beklager, hvis jeg har trådt nogen over tæerne. Har jeg gjor det, håber jeg, du vil bruge mit indspark som inspiration, eller invitere mig på en kop kaffe for at vise mig hvor gode I er til at arbejde med employee advocacy. Jeg ser ihvertfald meget frem til at få nogle bedre opslag i mit feed i fremtiden :)!



















Tanja Kjærside

Arbejder for din, min og vores børns sikkerhed i trafikken

4y

Din artikel er spot on, og jeg er ubetinget enig. Også i dine 5 tips til at gøre det anderledes i morgen. Tilbage i 2015 arbejdede jeg i en stor international virksomhed, hvor jeg var ansvarlig for SoMe. Målet for mig var at få medarbejderne til at fortælle de gode historier, som på en eller anden måde kunne linkes op til virksomhedens overordnende strategiske mål. Det gjorde jeg bl.a. ved at lave en IG take-over, deltage i trendende topics på Twitter såsom #ILookLikeAnEngineer (kvindelige ingeniører) m.m. (Tip 1 og 2). Vi nøjes ikke kun med at bruge SoMe, men fortalte også om historierne og hvad formålet var på vores intranet, på intromøder m.m - det betød bl.a., at jeg fik henvendelser fra andre medarbejdere som også ønskede at deltage med deres historier. Jeg synes også, at det var vigtigt at anerkende ambassadørernes arbejde, og de fik derfor et personligt kort, hvor vi takkede for, at de havde bidraget til "strategi x" med netop deres content - og så fik de en lille personlig gave. Bl.a. fik en udstationeret dansk medarbejder en pakke Yankiebars, som jeg vidste, at han savnede ret meget derude i Østen.

Super relevant artikel. Jeg har på det seneste stødt på alt for meget blankpoleret corporate kommunikation.

Inge Ramsing

Kommunikation | Storytelling og journalistik | Web, SoMe og digital markedsføring - 40403515

4y

Ha! Ja, det kan der være noget om! Jeg hælder rigtig meget til, at kedsommeligheden skyldes din femte pointe, om hvordan medarbejderne oplever virksomheden! Hvis ikke medarbejderne føler, at der er tillid til og anerkendelse af dem, så kan man sgu ikke forvente, at de vil spændes for den der employee advocacy vogn! Virksomheden skal gøre sig fortjent til, at medarbejderne vil advokere for den. Og det bliver da først interessant, når medarbejderne har friheden til at fortælle historien om, HVORDAN de skabte resultaterne! Proces er meget mere levende menneskelige historier, som andre kan blive klogere af! Men det kræver jo, at den gensidige tillid manifesterer sig i andet og mere end skåltalerne. Personligt har jeg altid stejlet over for begrebet. Og det er mest ‘følelsen’ af det forlorne, der vækker min lede!

Linda Vester

Online synlighed | Sociale Medier | Content Marketing | Tekstforfatning

4y

God artikel 👍 Jeg er helt enig med dig i, at alt for mange ukritisk deler indhold fra dén virksomhed de er ansat i. Der fokuseres for meget på potenielt reach og for lidt på kvaliteten af indholdet. Jeg kan kun opfordre til at fokusere på, hvad der er relvant for målgruppen, frem for hvor mange personer der ser opslaget. Ikke at forglemme interaktioner fra målgruppen, hvilket for mig er noget af det vigtigste. Hvad nytter det at 30.000 (måske) har læst mit opslag, hvis det kun er 2 der skriver en kommentar!

Lene Nørholm Goldbæk

Forretningsudvikling Disruption Analyse Automatisering Digitalisering Kravhåndtering

4y

Ser du en særlig tendens blandt virksomhedernes nyheder i dit feed? Jeg har en teori om hvilke typer det er, men er så heldig at jeg ikke får det i mit feed. Eller også er jeg imun over for det.

To view or add a comment, sign in

Explore topics