Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Dette debatindslag er affødt af Esben Licht og Markus Hatting fra Tænketanken Tekstilrevolutionens tanker om, hvad politikerne kan gøre for at få tekstilindustrien til at sænke klimaaftrykket.
Jeg er tekstildesigner og praktiker.
Jeg har de sidste 15-20 år arbejdet tæt samme med virksomheder, der vil være bæredygtige – fra verdens største producent af bæredygtige cellulose-fibre til mindre virksomheder, der vil i gang med at blive bæredygtige. Mit udgangspunkt er praktisk og mine erfaringer stammer fra den hverdag, der skal hænge sammen for en virksomhed.
Med den baggrund har jeg forfattet syv pointer om, hvordan omstillingen af tøj- og tekstilindustrien kan foregå.
Kan der komme noget godt ud af, at staten presser en virksomhed?
Lenzing AG i Østrig producerer cellulose-fibre til tekstiler. For 20 år siden sagde den østrigske stat til dem: læg produktionen om, så den ikke forurener – eller luk! Lenzing AG lagde om og er nu verdens største producent af bæredygtige cellulose-fibre, foran alt anden cellulose-fiber produktion. Og den historie er god at fortælle.
Afgift på al transport er helt åbenlyst en god idé
Transport er den eneste sektor, der forurener mere end tekstilproduktion. Gør man noget ved transportudfordringen, kan det have positiv virkning på CO2-regnskabet for både transport og for tekstil.
Selvom man flytter fragten fra fly til skib, er det alligevel ikke rigtig godt nok, for skibstransport udleder også store mængder C02. Nogen virksomheder arbejder med den regel, at det færdige tøj skal kunne køres i lastbil fra producent til virksomhed på en enkelt dag. Man producerer altså ’semi-lokalt’.
Det betyder dog også, at folk med begrænset økonomi ikke har råd til at købe nyt tøj, fordi der er højere udgifter forbundet med produktionen. Og man skal ikke undervurdere glæden ved et stykke nyt tøj.
Vi skal transportere mindre, og så skal vi skrue helt op for innovation i CO2-neutral transport. Vi kommer ikke til at leve i en verden uden transport
Hvis forbrugeren køber én god t-shirt, der koster det samme som tre dårlige, vil det have en kæmpe indflydelse på alle ressourcer fra forbrug af råvarer til transport. Dem, der udfører arbejdet, fra bønder til syersker, skal selvfølgelig have det samme i løn, fordi god kvalitet tager længere tid at producere.
Hvis man pålægger en fast transportafgift i forhold til volumen, for eksempel fem kroner på alle t-shirts, uanset pris og kvalitet, vil afgiften påvirke udsalgsprisen på den billige t-shirt mest.
Fornuftig og ikke helt så Fast Fashion
Flere firmaer skærer ned på antallet af drops - et par nye designs, der skal jazze butikken op i løbet af sæsonen. Man har allerede længe designet ud fra, at farverne i et nyt drop skal passe til det tøj, der i forvejen er i butikken. Så man bygger videre på det, der er, i stedet for at smide det ud. Ingen, ikke engang branchen selv, synes det er morsomt at smide usolgte varer ud.
Man skal passe på, at man ikke fokuserer så meget på et produkts after-life, at man glemmer nutiden
Hvis vi ikke recycler materialer, slår råvarerne ikke til. Recycling kan være afhængigt af retur-systemer. De er komplekse. Blandt andet er transport i forbindelse med returneringen af en vare så afgjort ressoucetung.
Hvis man i stedet stræber efter at lave tøj der, kan recycles i et alment recyclings-anlæg i et vilkårligt land, så tøjet ikke skal transporteres tilbage til producenten for at blive recyclet, ville processen være nemmere, og vi kunne implementere recycling hurtigere.
Man kunne ’præmiere’ import af tekstiler og tøj, der kan recycles med minimal miljøbelastning.
Man kunne pålægge tøj, der for eksempel består af forskellige fibre, og derfor en mere ressourcekrævende recyclings-proces, en heftig afgift.
Recycling er godt, men det er ikke gratis
Derfor er det at lave og købe ting og tøj, der holder længe, det mest bæredygtige, man overhovedet kan gøre. Det er super-bæredygtigt at reparere. Momsfritagelse på reparationer, som man har i Sverige, er en klar ’no-brainer’. Udover at man skal behandle ting og tøj med omtanke, så det holder længere.
Bæredygtighed er en ubeskyttet titel
EU kigger i øjeblikket meget på certificeringer. Mange virksomheder vælger certificeringer fra. Det ser ikke ud til, at man kan enes om at bruge få globale certificeringer. Så man må opfinde sit eget redskab: at beskrive indgående hvad produktet består af, helt ned i detaljerne om sytråd og knapper. Det sidste er vigtigt fordi det, vi designer og producerer i dag, skal afskaffes om 5 eller 10 år. I dag ved vi ikke hvilke løsninger, der vil være for et produkts after-life til den tid. Men vi kan stille de korrekte data til rådighed, så er der en større chance for en god udnyttelse af ressourcerne.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar