Af Forsvarskommandoen

Døgnet rundt pløjer fregattens Esbern Snares stævn sig gennem vandet i Guineabugten med Vestafrika skiftevis om styr- eller bagbord. Efter en lang forlægning hjemme fra Danmark og indledende øvelser med andre flådefartøjer i bugten har fregatten for alvor taget fat på at patruljere mod pirateri.

Samtidig har besætningen taget fat på et stort arbejde med at etablere et billede af og en forståelse for skibstrafikken i området. Kendskabet til livet i bugten skal være med til at klarlægge, hvor risikoen for piratangreb er størst, og hvor Esbern Snare derfor skal placere sig for at forebygge piratangreb eller hvis de alligevel sker, hurtigst muligt kunne gribe ind.

”Vi sidder i skibets operationsrum og bruger alle de midler, vi har til rådighed, på at indsamle oplysninger og opbygge et normalbillede for det område, vi opererer i. Vi indhenter også alle de efterretninger, vi kan og opbygger på den måde et billede af, hvordan skibe, fiskere, olieplatforme og så videre agerer i området,” forklarer kaptajnløjtnant Lars Kenneth, der er operationsofficer på Esbern Snare.

Operationsofficeren på plads i o-rummet, hvor billederne fra skibets sensorer og andre informationer samles, og operationen mod pirateriet styres. Foto: Anders V. Fridberg / Forsvaret

Et meget travlt område

Guineabugten er et meget levende farvand. Der er meget handel, der er mange fiskere, og der er meget olieudvinding og efterforskning med platforme og produktionsfaciliteter og trafik til og fra.

”Vi har en mistanke om, at der også forekommer en del ting, der måske ikke er helt legale. Det er både ulovligt fiskeri, der er måske også nogen, der sælger brændstof til de illegale fiskere og der er nok også en del smuglere. Men vi prøver at etablere et billede af, hvad der er normalt og hvad der er unormalt hernede, og det er det unormale, vi kigger efter,” siger chefen på fregatten, Lars Povl Jensen.

Esbern Snare på patrulje i Guineabugten. Helikopteren er trukket på dæk før dagens flyvning. Foto: Anders V. Fridberg / Forsvaret

Arbejdet i operationsrummet går videre end til at fastlægge trafikmønstre. Kampinformationsgasterne kigger grundigt på alle de skibe, som Esbern Snare har indsigt på, og kategoriserer skibene i forhold til deres risiko for at blive angrebet af pirater.

”Vi kigger eksempelvis på, hvor højt fribordet er på skibene for at vurdere, hvor nemt pirater kan komme ombord. Vi ser på, om skibene har pigtråd rundt om skibet, og om de har meldt sig til det overvågningscenter, der overvåger trafikken i Guineabugten. Ud fra det inddeler vi skibene i kategorier efter deres risiko for at blive angrebet af pirater. Og vi kigger særligt på, hvor de skibe, der har høj risiko for at blive angrebet, sejler. Det bruger vi til at afgøre, hvor vi skal placere os for at kunne forebygge piratangreb eller kunne gribe ind for at hjælpe skibene,” forklarer operationsofficeren.

”Det kan være ret tidskrævende, når vi samler så mange data for hvert skib, og man kan man godt sidde med en følelse af, at det går lidt langsomt, men vi er nødt til at vide, hvad der er i området, for at vi kan operere i det,” siger Daniel, der er sergent og kampinformationsassistent.

Esbern Snare er på ved mod kaj i Tema, hvor et containerskib fra Mærsk er ved at blive losset. Foto: Anders V. Fridberg / Forsvaret

Samarbejde er vigtigt i Guineabugten

I arbejdet med at etablere et billede af situationen i Guineabugten tager Esbern Snare også kontakt til skibe og platforme i området. Det sker blandt andet fra skibets helikopter, der på de daglige patruljer over bugten, kalder skibe op og gør opmærksom på fregattens tilstedeværelse i området og efterspørger relevante oplysninger.

Seahawk-helikopteren er med til at give fregatten overblik over trafikken i Guineabugten. På de daglige flyvninger tager helikopteren kontakt til skibe og olieplatforme mv. Det sker både for at indhente information og for at gøre opmærksom på fregattens tilstedeværelse. Foto: Anders V. Fridberg / Forsvaret

Men Esbern Snare har også på forhånd kontaktet de rederier, hvis skibe sejler i bugten og bedt dem melde, når deres skibe kommer til området. Det er der mange, der har gjort.

”Der er også skibe, der har kaldt os op og fortalt, at nu er de i området, og hvilken rute de vil følge. Så kvitterer vi med, at vi vil følge deres spor og dermed være opmærksomme på, hvis der er tegn på, at der foregår noget, som kunne være tegn på et piratangreb,” siger Lars Povl Jensen.

Esbern Snare er udsendt som et nationalt bidrag og ikke som en del af en større operation, som det var tilfældet, da Danmark havde en indsats mod pirateri ved Østafrika. Men fregatten samarbejder med skibe fra andre nationer, der også patruljerer mod pirateri og med de maritime overvågningscentre i området.

”De maritime overvågningscentre arbejder sammen i et fælles forum, der hedder MDAGoG, og vi er koblet op på MDAGoGs fælles kommunikationssystem og modtager derfor underretninger, når skibe eksempelvis har meldt om mistænkelig adfærd,” siger Lars Povl Jensen.

Esbern Snare fortsætter med at patruljere i Guineabugten frem til april 2022. Besætningen på Esbern Snare bliver dog afløst af besætningen fra søsterskibet Absalon omkring halvvejs i missionen.

Se video fra patruljering i Guineabugten: