Executive Forum: Se det nye 2023-program

NYHED: 2023-programmet for en række læringsintensive og inspirerende masterclasses er på plads. Læs mere om det faglige indhold samt de professorer, du kan møde – og få allerede nu sat kryds i kalenderen.

Executive Forum er inspirerende undervisningsdage med fokus på højaktuelle emner for danske og norske ledere og bestyrelsesmedlemmer med ambitioner om at udvikle deres ledelsesmæssige og forretningsmæssige viden og kompetencer. Og ikke mindst: Et ønske om at træffe ligesindede ledere og bestyrelsesmedlemmer – og sparre med både dem samt dygtige og inspirerende internationale professorer og ledelsesforskere fra en af verdens bedste business-skoler.

– ”Forandringer sker så hurtigt i dagens samfund, at en virksomhed bør være i stand til at reagere lang tid før, det er indlysende, at det er nødvendigt”. Citatet er hentet fra den nye bog, ”Reinvention from the Boardroom” af Mikael Trolle, Jim Hagemann Snabe og Jesper Lok, der griber fat i problematikken knyttet til, at vi lever i en tid, hvor forudsætningen for succes er helt afhængig af, at man formår at genopfinde og gentænke sig selv – også selvom det går godt i dag. Netop denne udfordring er inspirationen til vores masterclasses i Executive Forum: Vi lever i en tid med hurtige og konstante ændringer, der er så godt som umulige at forudse, og derfor er ledere og bestyrelsesmedlemmer nødt til kontinuerligt at lade sig inspirere og sørge for, at de har de rette værktøjer og kompetencer til rådighed, udtaler Steen Buchreitz Jensen og tilføjer:

– ”We inspirer leaders” er vores mission i Scandinavian Executive Institute, og det er lige præcis det, vi ønsker at gøre med vores masterclasses. Hver masterclass byder på en intensiv dag med verdensklasse professorer og relevant fagligt indhold, der ikke blot “kradser i overfladen”, men i allerhøjeste grad giver deltagerne mulighed for at se tingene i et nyt perspektiv og genoverveje forhold, man hidtil har taget for givet.

Programmet for Executive Forum 2023 er på plads, og det kan derfor være en god idé at få datoerne i kalenderen allerede nu.

Køb billetter til Executive Forum her

Ina Toegel – 24. maj 2023 i Oslo

Leading High-Performance Teams

Gør dit team til et “dream-team”: Hvordan bygger og udvikler du High-Performance teams I din organization?

Ina Toegel er professor I ledelse og organisationsændring på den schweisiske business-school IMD, og underviser og forsker i teamdynamikker, organisatorisk forandringsledelse og hvordan man bygger og udvikler teams og toplederteams. Oprindeligt har hun en ph.d. i ledelse fra INSEAD samt en mastergrad fra Oxford Universitet, og i 2021 blev hun kåret som en af de 40 bedste MBA-professorer under 40 år i verden.

Ina Toegel er specielt optaget af, hvordan man udvikler og leder High-Performance teams, noget som også vil være omdrejningspunktet for masterclassen d. 24. maj i Oslo. At bygge og udvikle High-Performance teams handler om at styrke sit team og forbedre dynamikken via inkluderet lederskab, kreativitet, interaktion og fantasi – for derigennem at sikre at hver person bidrager med sine unikke talenter. Noget som igen vil pårvirke og forbedre engagement, initiativ og udnyttelse af læringsmuligheder for teamet og organisationen som helhed.

Konkret 4-trinsproces
I masterclassen kommer Ina Toegel ind på de forandrede betingelser, som teams opererer i i en verden med store og hastige forandringer. Hvad er de grundlæggende forandringer i hvordan vores organisationer organiserer samarbejdet, og hvordan håndterer vi disse udfordringer? Ifølge Ina Toegel spiller teams en afgørende rolle som redskab til at skabe forandringer i organisationer.

I løbet af masterclassen vil vi udforske en konkret og direkte 4-trinsproces, som kan gøre dig i stand til at bygge og udvikle et High-Performance team. Hvad er det for principper, som driver læring og præstation, og hvad kan ledere gøre for at sikre det rette grundlag for at bygge et ”dream-team”, er noget af det, som vi vil fordybe os i, forklarer Ina Toegel.

Dagen kommer til at forløbe som en interaktiv session med undervisning, cases og ikke mindst indbyrdes diskussioner mellem deltagerne, og der vil være fokus på at give deltagerne konkrete værktøjer og redskaber, som de kan tage med hjem og implementere direkte i sine egne organisationer.

 

KØB BILLET

Her kan du købe billetter til masterclassen

Køb billet her

Når du udfylder nedenstående, sender vi dig programmet for Executive Forums Masterclasses i 2023.

Claudia Zeisberger – 15. juni 2023 i København

Succesfuld transformation og udvikling ved hjælp af Private Equity og Venture Capital

Claudia Zeisberger er professor på INSEAD inden for iværksætteri og familievirksomheder. Hun er ekspert i private equity, risikostyring, kapitalfonde og venturekapital og er desuden grundlægger af og akademisk meddirektør på INSEADs venture capital centre (GPEI). Derudover er hun prisvindende forfatter og business angel-investor.

Omdrejningspunktet for masterclassen med Claudia Zeisberger er ”corporate venturing” – en stærkt voksende forretningsdisciplin, der muliggør innovation og vækst for de virksomheder, der mestrer det.

For at fremskynde innovation og udnytte vækstmuligheder, anvender fremsynede virksomheder sig i stigende grad af corporate venturing til at finde, finansiere, derefter pleje og i sidste ende tjene penge på nye virksomheder gennem exit eller integration i moderselskabets kerneforretningsprocesser. Forenklet sagt giver corporate venturing virksomheder en ny og mere robust mekanisme til at være på forkant.

Ikke mindst i relation til bæredygtighedsagendaen og teknologiske ændringer, som langt de fleste virksomheder i dag må forholde sig til, er dette en værdifuld disciplin at mestre.

– For fem-seks år siden var corporate venturing hovedsagelig en disciplin, som virksomheder inden for teknologiområdet benyttede sig af. I dag er historien markant anderledes, idet langt de fleste større virksomheder enten allerede er engageret i corporate venturing eller i det mindste er i gang med at vurdere muligheden. Bare for at give en idé om, hvor stort dette er blevet, så viser tallene, at investeret kapital inden for corporate venturing var 2,5 gange større i første halvdel af 2021 end det var i 2020. Og både med henblik på beløbsinvesteringerne og antallet af virksomheder, der er involveret, sættes der løbende nye rekorder, forklarer Claudia Zeisberger.

Masterclassen med INSEAD-professoren giver god indsigt i de enorme pengestrømme, der driver udviklingen og samarbejdet mellem etablerede virksomheder og start-ups, og hvordan det fungerer som løftestang og fælles udviklingsmulighed for både ”modervirksomheden” og den eller de pågældende start-ups. Disciplinen er uden tvivl i færd med at redefinere den måde, som virksomheder udvikler sig og vokser på, og dagen giver konkret og anvendelig inspiration til at afdække, hvordan corporate venturing kan påvirke din virksomhed i fremtiden, og hvordan mulighederne rent praktisk kan udnyttes.

Antonio Fatas – 14. september 2023 i Middelfart

Hvordan former økonomiske og politiske tendenser fremtiden?

Antonio Fatas, professor i europæiske studier og professor i økonomi ved INSEAD. Han modtog sin ph.d. i økonomi fra Harvard University, og er desuden forskningsstipendiat ved Centre for Economic and Policy Research i London og har arbejdet som ekstern konsulent for internationale organisationer som Den Internationale Valutafond, OECD og Verdensbanken.

Efter år med vækst, bragte 2020 en stor overraskelse: Verdensøkonomien gik i stå, efter at mange lande besluttede at lukke deres økonomier ned for at begrænse spredningen af COVID-19-virussen. 2020 repræsenterede den værste økonomiske globale recession. Men i 2021 startede verdensøkonomien et hurtigt opsving, hvilket førte til et skift mod stærk optimisme i nogle lande og nogle sektorer. Den hidtil usete hastighed af opsving kom med sine egne problemer: forsyningskæderne kunne ikke følge med, og vi så inflationens tilbagevenden, hvilket rejste tvivl om vækstens holdbarhed. Centralbankfolk befandt sig i en meget vanskelig position, da de havde beskæftiget sig med et lavinflationsmiljø i årtier, og nu skulle de beslutte, hvordan de skulle bremse væksten for at reducere inflationen. Da 2022 startede, forplumrede Ruslands invasion af Ukraine alle fremtidige scenarier med en stor dosis usikkerhed. Og ved udgangen af 2022 er pessimismen faldet på plads med en næsten konsensus om muligheden for en global recession i 2023.

Denne session vil se på den stigende mængde af økonomisk usikkerhed, som vi er vidne til i den globale økonomi. Ved hjælp af nogle ukomplicerede rammer udvikler vi scenarier for, hvad der kan ligge forude, og vi identificerer de faktorer, der vil gøre nogle af disse scenarier mere sandsynlige.

Du vil forlade denne session med en solid forståelse af store tendenser, der former det økonomiske klima i de kommende år, hvilket giver dig mulighed for at træffe bedre grundlæggende strategiske beslutninger.

Chengyi Lin – 31. oktober 2023 i København

Ledelse på tværs af generationer – den digitale tidsalders ledelsesudfordring

Chengyi Lin er professor på INSEAD med speciale i strategi og digital transformation.

Erfarne ledere overser ofte, at nøglen til succesfulde transformationer ligger i at skabe et ledelsesgrundlag, der kan bygge bro mellem generationerne. Generation-Y begynder at fylde meget i arbejdsstyrken, og generation-Z er i allerhøjeste grad på vej ind på arbejdsmarkedet. Set i lyset af de mange digitale ændringer, som vores samfund, virksomheder og medarbejdere er udsat for, bliver det mere og mere tydeligt, at der typisk vil være nogle generationskløfter, man har behov for at bygge bro over.

I masterclassen den 31. oktober kommer Chengyi Lin ind på, hvordan de ændrede holdninger og forventninger til arbejdet – fra de forskellige generationers side – bidrager til stigende kompleksitet og turbulens. Hvordan kan virksomhedsledere blive mere opmærksomme på generationsdiversiteten, og hvordan kan organisationerne udvikle deres nuværende praksis for at imødekomme de nye tendenser? Kort fortalt: Hvilke ledelsesudfordringer er der i forhold til de nye generationer på arbejdsmarkedet, og hvordan håndteres disse bedst muligt?

Uddybende information om masterclassen med Chengyi Lin præsenteres i nyhedsbrevet i løbet af foråret 2023.

Executive Forum

For at få det største udbytte, anbefaler vi, at man deltager med flere personer fra samme virksomhed, så alle får samme viden og afsæt til at arbejde videre efterfølgende.

Den, der foretager tilmeldingen, er kontaktperson for billetterne, og hvis du tilmelder flere personer, kontakter vi dig for navn og e-mail på deltagerne. Vi vil herefter sende bekræftelse og informationer forud for masterclassen.

Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Køb billetter til Executive Forum her