Copy
View this email in your browser

Invitation til ORGANIC DENMARK FOOD FAIR


Kære virksomhedsmedlem

Når nu covid-19 spænder ben for eksporten, og vi dermed ikke kan komme ud på eksportmarkederne, er vi glade for at kunne præsentere vores nye tiltag - hvor målet er at få eksporten til at komme til os.

Vi er derfor superglade for at kunne invitere dig til vores egen inhouse eksportmesse den 9. september 2020, hvor du får mulighed for at præsentere dine økologiske produkter til eksklusivt udvalgte indkøbere primært fra Tyskland, men også fra Holland og Sverige. Vi har allerede fået tilsagn fra flere af vores kontakter, og vores mål er, at der kommer 15 indkøbere denne dag fra detail, foodservice og private label. Se mere om, hvordan vi arbejdere med indkøberne.

 

Hvad får du?

  • 4m2 inkl. et lille bord til præsentation af dine produkter
  • Kontakt til eksklusivt udvalgte indkøbere
  • Let forplejning i løbet af dagen
  • Eksponering på www.organicdenmark.com og sociale medier
  • Deltagelse i tre spændende oplæg om trends og tendenser
OBS. Du skal selv medbringe dit eget markedsføringsmateriale samt vareprøver. Vi opfordrer til, at hver udstiller kun møder op med én person.
 

Organic Denmark Food Fair vil bestå af to dele:

  1. En fysisk del - hver udstiller præsenterer sine produkter for 15 eksklusivt udvalgte indkøbere. Derudover har hver udstiller mulighed for at deltage i en række spændende oplæg.
  2. En online del - i løbet af den 9. september bliver hver udstiller videofilmet i to minutter. Denne korte film bliver lagt på vores kædesite www.organicdenmark.com hvorfra der vil blive igangsat en online kampagne målrettet indkøbere.
 

Foreløbigt program

Kl. 08.00 - 9.30:     Klargøring af din stand
Kl. 09.30 - 10.00:   Indkøberne ankommer - kaffe og indtjekning
Kl. 10.00 - 12.00:   Oplæg om trends og tendenser:
  • Flere kvalitetsdimensioner i eksporten: God, bedre, bedst ved Birgitte Jørgensen, Organic Denmark
  • Produktinnovation ved Easyfood
  • Det økologiske spisemærke ved Foodservice-teamet i Organic Denmark
Kl. 12.00 - 12.30:   Let frokost
Kl. 12.30 - 16.00:   Mini Food Fair
Kl. 16.00 - 17.00:   Netværk


 

Praktisk information

Dato: Onsdag den 9. september 2020 kl. 10 - 17
Sted: Easyfood A/S, Albuen 39, 6000 Kolding
Pris: 6.500 kroner
Tilmelding: Efter først til mølle og senest den 3. juli 2020 til enten Pernille Bundgård eller Louise Kaad-Hansen. OBS. der er kun plads til 18 udstillere.
Covid-19: Vi følger naturligvis de gældende retningslinjer vedrørende afstand og forsamlingsforbud, så vi kan gennemføre en forsvarlig dag for alle.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Pernille Bundgård & Louise Kaad-Hansen
pbs@okologi.dk/ 6059 5313 eller lkh@okologi.dk/ 2233 1444
Subscribe here
Twitter
Website
Organic Denmark
World leading organic nation

 
Silkeborgvej 260
DK-8230 Åbyhøj
87 32 27 00
// organicdenmark@okologi.dk

Du modtager denne e-mail, da du er medlem af Økologisk Landsforening.
Afmeld fra dette nyhedsbrev