Copy

GGK den 25. marts 2022

Kære medlem, sponsor, virksomhed, ven……

NU ER DET FORÅR I GGK
Langt om længe åbner det hele. Alle 18 huller og teesteder er åbne – dog med måtter på par-3 hullerne. Der er oplæg på fairway eller kortere græs. Markeringer omkring greens er ikke-flytbare forhindringer. Der kan reguleres hcp. Puttinggreenen ved klubhuset er åben.

……. Men nu er varmen her, så det kan ikke vare længe, inden også de sidste begrænsninger er væk!

En lang vinter er forbi. Vi stod den kun igennem takket være Herreklubbens åbne turneringer, som trak rigtig mange ud på banen. Vi skylder Herreklubben stor tak for intitiativet, som vel nu må betragtes som en årligt tilbagevendende tradition. TAK!
Også tak for den store indsats der ydes lige nu med at få det nye udslagsbyggeri klar til sæsonen. Det ser lovende ud. I morgen ligger arbejdet nok stille. For Herreklubben starter sommersæsonen med sin åbningsturnering.

Generalforsamling på tirsdag
På tirsdag er der generalforsamling, i år med et markant punkt på dagsordenen, nemlig bestyrelsens plan for ombygning og udvidelse af bar og restaurant. Alt er på behørig vis sendt ud til medlemmerne, og bestyrelsen ser frem til en drøftelse af tankerne.
På generalforsamlingen vil årsberetningen foreligge i en trykt udgave, ligesom der vil være en lille overraskelse på naturområdet. Glæd jer og kom og deltag i årets største begivenhed i klubben. I hvert fald på det administrative plan.

Om bare en måneds tid er det igen KONGEGOLF sæson.
Prisen er den samme som sidste år, bare 750 kr. for at have fri adgang til Asserbo, Fredensborg og Hornbæk fra 1. maj til 31. oktober.
I år er nu også muligt at bestille tid i Hornbæk lørdag, søndag og på helligdage inden kl. 12.00.

KONGEGOLF har i øvrigt fået ny hjemmeside. www.kongegolf.dk, hvor man kan finde alt om tilbuddet. Tilmelding til Kongegolf foregår her: https://tourentry.golfbox.dk/?cid=3202470
RESTAURANT 19
Restauranten har allerede været i gang – på svagt blus – i nogen tid.
Men fra 1. april er Heidi og Michelle i restauranten hver dag – med nye spændende tilbud på menuen.
Vi vil forsøge et informere lidt mere om restauranten i år både på hjemmesiden og på Facebook.
Det nye restaurantudvalg træder for første gang sammen 2. april. Spændende!
Golf på Prøve
9. april – samme dag, som vi spiller åbningsturnering, starter det første begynderhold. Det er allerede overtegnet, men der er plads på de følgende.
Lige nu har vi 48 tilmeldte til årets begynderkurser. Spred det glade budskab: Golf er sundt, sjovt og socialt.

51 nye medlemmer per 1. april
De 51 vintermedlemmer, som har spillet "gratis" indtil nu, får DGU kort 1. april og kan dermed spille overalt.
Hjertelig velkommen til alle!
Intensiveret baneservice i år

For at vi alle kan få en god sæson på banen vil der i år være særlig 
fokus på:
  • Husk
    • at rette nedslagsmærker op
    • at rive i bunkers efter dig
    • at lægge turf på plads
       
  • Husk at bekræfte din tid inden du går ud og spiller.
Sidste sommer havde vi 50 spillere der hver havde over 10 ubekræftede tider i sommerperioden, hvor andre kunne have benyttet tiden. Det er jo nemt at bekræfte tiden enten på skærmen i medlemsgangen eller på Golfbox Appén

Hvis vi tæller dem der havde 5 ubekræftede tider eller flere, så drejer det sig om 120 personer der ikke havde benyttet sig af 1.279 tider. Det er rigtig mange der er gået glip af at kunne reservere disse tider.

Så husk at afbestille din tid hvis du ikke skal bruge den så der er en anden der kan benytte tiden.
Scheel-Larsen er en af vore mange sponsorer, som med deres støtte bidrager til klubbens drift. Husk også at støtte dem! De giver iøvrigt 20% rabat til medlemmer i Gilleleje Golfklub!!! 
Facebook
Website
Email
Copyright © 2019 Gilleleje Golfklub
Postadresse:
Sophienlund Allé 13
3250 Gilleleje
Tlf. 4971 8056

Opdater din adresse / Afmeld nyhedsbrevet