Log ind

Eventival
Indtast din Eventival-mail for at logge ind med din Eventival-konto.

Alternativt, hvis du har købt billetter før, skal du indtaste den mail, du brugte.

Eller du kan oprette en profil til at like film og events, til din egen liste.

CPH:DOX
slider navigation

Marts 13 - 24, 2024

slider navigation

Film A – Z

Land Frankrig:

Antarctica Calling

Opfølgeren til det internationale megahit ‘Pingvinmarchen’ vender tilbage til Antarktis på et storslået eventyr med instruktør Luc Jacquet som hjemmevant guide i de fremmede landskaber.

Luc Jacquet / Frankrig / 2023

Architecton

Flere tusind års arkitekturhistorie er vævet sammen i Kossakovskys visionære storfilm, der næsten uden dialog - men med billeder så skarpe som flintesten og en lydside så massiv som en kugledyne -  er en cinematisk totaloplevelse.

Victor Kosakovskiy / Tyskland, Frankrig & USA / 2024

Blueberry Dreams

En varm og underspillet morsom film om en georgisk families projekt med at starte en blåbærfarm i et område, hvor gamle konflikter ellers rumler under jorden. En ung film fra den gamle verden, hvor familiens to sønner drømmer om en anden fremtid.

Elene Mikaberidze / Georgien, Frankrig, Belgien & Qatar / 2024 / Verdenspremiere

Børne:Dox – Et nyt liv

I to hjertevarme kortfilm følger vi først en families kærlighed gennem krigens kaos og herefter en modig piges rejse i Aleppo, der udforsker håb og kærlighed midt i mørket.

Vladimir Tomic, Ana Pavlovic, Marya Zarif & Andre Kadi / Danmark & Frankrig

Bye Bye Tiberias

Fire generationer af palæstinensiske kvinder beretter levende og bevægende om deres forhold til hjemlandet, hjembyen Tiberias, og om den modstand, der er gået i arv fra mor til datter gennem tiden.

Lina Soualem / Frankrig, Palestina, Belgien & Qatar / 2023

Cinema Laika

Kølig finsk bonderøvslune blander sig med fransk elegance, når Finlands største filminstruktør Aki Kaurismäki beslutter sig for at bygge den ultimative biograf fra fortiden i en nedlagt mineby.

Veljko Vidak / Frankrig & Finland / 2023

Daughter of Genghis

En syv år lang odyssé gennem Mongoliets underverden med den nationalistiske bandeleder, hardcore-feminist og enlige mor Gerel, der iført sort elefanthue kæmper for et racerent Mongoliet og for at passe sin søn Temuulen.

Kristoffer Juel Poulsen, Christian Als & Knud Brix / Danmark, Sverige & Frankrig / 2024 / Verdenspremiere

Do Not Expect Too Much from the End of the World

… men forvent en af årets vildeste og mest underholdende film, når rumænske Radu Jude fyrer op for en gang kras og komplet balstyrisk samfundssatire. En ægte speedball af en film, der bevæger sig frit på tværs af former og genrer.

Radu Jude / Rumænien, Luxenborg, Frankrig & Kroatien / 2023

Entropy + Sunspot + The Cloud People

Tre korte og fascinerende film om videnskab og himmellegemer.

Inuk Jørgensen, David Blandy, Iulian Furtuna, Iulian Furtuna & Marius Lena / Grønland, Storbritannien, Frankrig & Barbados

Eureka

Den argentinske troldmand Lisandro Alonso har taget et ordenligt trut i tryllepiben og er tilbage med sin første spillefilm i 10 år, og den har været værd at vente på. Tre fortællinger vævet sammen af en kosmisk, post-kolonial drømmelogik.

Lisandro Alonso / Frankrig, Portugal, Tyskland, Argentina & Mexico / 2023

God is a Woman

Jagten på en forsvunden dokumentarfilm fra 1975 fører en ung mand fra et af Sydamerikas største, oprindelige folk på en eksistentiel rejse i en postkolonial film om retten til ens egen fortælling i en af årets store festivalsucceser.

Andres Peyrot / Frankrig, Schweiz & Panama / 2023

I Shall Not Hate

En canadisk-palæstinensisk læges mission for tolerance og tilgivelse bliver sat på den hårdeste prøve, da han mister sine tre døtre. Mød en Nobel-nomineret bestseller-forfatter fra Gaza, hvis største modstander er hadet selv.

Tal Barda / Canada & Frankrig / 2024 / Verdenspremiere

In the Rearview

Ud af et enkelt og minimalistisk setup vokser et helt univers af store og små fortællinger, når en polsk instruktør kører i pendulfart til den ukrainske grænse for at redde flygtende familier ud af landet. Hyldet i Cannes og shortlistet til en Oscar. 

Maciek Hamela / Polen, Frankrig & Ukraine / 2023

Intercepted

Hemmeligt opsnappede telefonsamtaler fra frontlinjen i Ukraine, hvor russiske soldater ringer hjem og fortæller om de mord og overgreb, de har begået i Putins navn. I et enkelt og uhyggeligt effektivt greb toner filmen frem på ens indre lærred.

Oksana Karpovych / Canada, Frankrig & Ukraine / 0

Invisible People

Et atmosfærisk trip til Japan i en eksistentiel og ekspressiv film, hvor den mareridtsagtige butoh-dans bliver den prisme, som livets dunkle kraft udtrykker sig igennem. Det hæslige og det sublime mødes, og mærkelige mikroforbindelser opstår.

Alisa Berger / Frankrig & Tyskland / 2024 / Verdenspremiere

KIX

Håndholdt skatevideo møder hardcore socialrealisme i en sensationel film med en energi som en tre-akkorders punksang og en ustyrlig flok gadedrenge foran kameraet, optaget over hele 12 vilde og voldsomme år i deres unge liv.

Bálint Révész & Dávid Mikulán / Ungarn, Frankrig & Kroatien / 2024 / Verdenspremiere

La Base

Socialrealistisk sci-fi fra taxacentralen omkring en lufthavn i Paris, der mest af alt ligner en nedslidt rumbase, hvor de mest utrolige skæbner dagligt krydser hinandens hjulspor. Stor opfindsomhed på lavt budget i en futuristisk krystalkugle.

Vadim Dumesh / Frankrig / 2023 / International Premiere

Limits of Europe

En tjekkisk journalist går undercover på det europæiske marked for billig arbejdskraft. Men det har en personlig pris at dokumentere de uhyrlige forhold og den sociale ulighed på ens egen krop, mens familien venter på, at hun skal vende hjem.

Apolena Rychlíková / Tjekkiet, Slovakiet & Frankrig / 2024 / Verdenspremiere

Little Girl Blue

Marion Cotillard yder en hypnotisk præstation i en fænomenal doku-hybrid, der kortlægger en kvindes dramatiske liv i 60’ernes og 70’ernes kulturelle boheme-miljøeri Paris. En rekonstruktion af en mørk familiehistorie, og en filmkunstners forsøg på at forstå sin mors tragedie.

Mona Achache / Frankrig / 2023

Look On the Bright Side + Dieseline Dreams + Trash The Musical

Tre korte film, der er nomineret til CPH:DOXs kunstfilmpris og vises sammen.

Yuyan Wang, Max Göran & Loretta Fahrenholz / Frankrig, Italien, Sverige & Tyskland

Low-Tech

Løsningen på klimakrisen er her allerede, hvis man spørger øko-avantgardisterne i den voksende low tech-bevægelse, som med enkle midler og stor opfindsomhed insisterer på at man kan leve et moderne liv uden at smadre kloden.

Adrien Bellay / Frankrig / 2023

Menus plaisirs – Les Troisgros

Fransk madlavning i verdensklasse på en Michelin-restaurat, skildret i alle dens rigdom af detaljer af den 93-årige doku-legende Frederick Wiseman. Livligt, morsomt og menneskeligt - og med stor faglig stolthed bag kogepladerne.

Frederick Wiseman / Frankrig / 2023

Music

Angela Shanelecs gådefulde og elliptiske genfortolkning af myten om Kong Ødipus er et af det sidste års største filmkunstneriske værker. Et dybt originalt højdepunkt i den kunstneriske karriere hos et af Berlinerskolens mest singulære navne.

Angela Schanelec / Tyskland, Frankrig & Serbien / 2023

Ottu + My Want of You Partakes of Me

To film nomineret til festivalens kunstfilmpris.

Sandra Ignagni, Sasha Litvintseva & Beny Wagner / Canada, Frankrig, Italien, Storbritannien & Holland

Our Body

Monumental og ufiltreret fortælling om kvinder og deres kroppe, fortalt empatisk og indsigtsfuldt gennem patienter, læger og sygeplejersker på et offentligt parisisk hospital. 

Claire Simon / Frankrig / 2023

Peter Doherty: Stranger In My Own Skin

10 år i den britiske rock n’ roll-poets turbulente liv som sanger i The Libertines og Babyshambles, og som fast forsidestof i tabloidpressen. Kampen for at lægge stofferne på hylden er det ufortalte kapitel i historien om Pete Doherty - indtil nu.

Katia De Vidas / Frankrig & Storbritannien / 2023

Rehab (From Rehab)

Hvordan kan en bygning blive en del af behandlingen i den fysiske og mentale genoptræning af mennesker? En film om arkitektur, kroppe og universelt design, der kan revolutionere måderne, vi indretter vores fælles rum på.

Louise Lemoine & Ila Bêka / Frankrig & Schweiz / 2023

Soundtrack to a Coup d’Etat

Den utrolige historie om hvordan jazzmusik og ‘soft power’ blev brugt på begge fronter af USAs ideologiske slag under den kolde krig - også i Congo. En upbeat, stilfuld og storslået svævetur gennem det 20. århundrede fra en helt ny vinkel.

Johan Grimonprez / Belgien, Frankrig & Holland / 2024

Tehachapi

Den hårdeste kerne af livstidsfanger i et topsikret fængsel i Californien deltager i et livsforandrende fotoprojekt med den franske art star og Oscar-nominerede instruktør JR. Hans projekt bygger broer på tværs af bandemedlemskab og gammelt had.

JR / Frankrig / 2023

The Black Garden

Med cinematiske penselstrøg og få ord fortælles den dystre historie om tre generationer i skyggen af den oversete konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan. Et eminent orkestreret studie i hvordan konflikter genskaber sig selv.

Alexis Pazoumian / Frankrig & Belgien / 2024 / Verdenspremiere

The Daughters of Fire + Man in Black

To ekspressive, nye film af Pedro Costa og Wang Bing, som vises sammen.

Pedro Costa & Wang Bing / Portugal, Frankrig, USA & Storbritannien

The Flats

Et nedslidt boligområde i Belfast bliver et hjemsøgt indre landskab i en mørk, cinematisk film, hvor ekkoet fra konflikten i Nordirland stadig runger i korridorerne, indtil en aldrende mand på en sidste mission konfronterer fortidens spøgelser.

Alessandra Celesia / Frankrig, Storbritannien, Irland & Belgien / 2024 / Verdenspremiere